Mange husholdninger har med faldet i inflationen og udmøntningen af aftalte lønstigninger oplevet en markant stigning i reallønnen siden starten af 2023. Det ventes at føre til øget forbrug i år og næste år. Tiltagende vækst i udlandet, herunder i euroområdet, styrker fortsat eksportmulighederne.
De seneste års tilbagegang i den indenlandske efterspørgsel har hidtil ikke ført til en modsvarende tilpasning i efterspørgslen efter arbejdskraft, og beskæftigelsen er fortsat med at stige. Modstykket hertil er en svag produktivitetsudvikling, som med forsinkelse må forventes at føre til en opbremsning i beskæftigelsesfremgangen og efterhånden til et lille fald i beskæftigelsen.
BNP ventes at vokse med 1,9 pct. i 2024 og 2,2 pct. i 2025. Beskæftigelsen skønnes at vokse med 35.000 personer fra 2023 til 2024, mens der ventes et mindre fald på 5.000 personer fra 2024 til 2025.
Hent publikationen - du kan finde data i spalten til højre.
