Kommunerne fortsætter i 2013 med at styre økonomien, så budgetterne overholdes med en betydelig margin. Regeringen og KL blev i 2013 efter budgetlægningen enige om, at kommunerne i 2013 kunne løfte deres anlægsinvesteringer med yderligere 2 mia. kr. inden for det samlede budgetterede udgiftsniveau. Aftalen blev indgået, da der var en forventning om, at kommunerne ville have lavere serviceudgifter i 2013 end budgetteret.
I 2013 ligger kommunernes serviceudgifter 2,8 mia. kr. under det budgetterede niveau, når der korrigeres for ovennævnte aftale om prioritering af et højere anlægsniveau inden for den samlede budgetramme. De skattefinansierede bruttoanlægsudgifter ender knap 0,2 mia. kr. over det korrigerede budget. Dermed er der en samlet overholdelse af budgetterne, samtidig med at kommunerne har realiseret et højt anlægsniveau på samlet 18,5 mia.kr, heraf 7,1 mia. kr. som investeringer på de borgernære serviceområder.
Regionerne har realiseret driftsudgifter til sundhed og regional udvikling i 2013 på hhv. 1,2 mia. kr. og 0,1 mia. kr. under det budgetlagte niveau, mens anlægsudgifterne samlet svarer til det budgetterede niveau.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger:
Det er godt, at både kommuner og regioner bidrager til en sund offentlig økonomi. De sørger for en god og effektiv drift. Samtidig har de håndteret fremrykkede investeringer - anlægsni-veauet er løftet ekstraordinært. Dermed har vi holdt hånden under beskæftigelsen i kriseårene og borgerne får bedre rammer på sygehuse, skoler og plejehjem. Der er styr på udgifterne, samtidig med at vi udvikler vores offentlige sektor og skaber bedre velfærd.
- Margrethe Vestager
Tabel 1. Opgørelse af kommuneres hovedtal for regnskab 2013.
|
Mia. kr., 2014-pl, 2013 opgaveniveau |
Budget 2013 |
Regnskab 2013 |
Forskel |
Forskel (pct.) |
|
Serviceudgifter |
229,8* |
226,9 |
-2,8 |
-1,2 |
|
Aktivitetsbestemt medfinansiering |
19,5 |
19,8 |
0,3 |
1,8 |
|
Overførsler |
62,1 |
62,4 |
0,3 |
0,4 |
|
Forsikrede ledige |
14,0 |
13,5 |
-0,5 |
-3,6 |
|
Bruttoanlæg |
18,4* |
18,5 |
0,2 |
0,8 |
|
heraf kvalitetsfondsområder |
6,3 |
7,1 |
0,8 |
13,4 |
