Som led i økonomiaftalen for 2012 aftalte regeringen med KL at ekstraordinært forhøje særtilskudspuljen til kommuner i hele landet til 550 mio. kr. – 50 mio. kr. mere end i 2011. Hovedstadskommunerne finansierer selv mellem sig en særtilskudspulje til fordeling til vanskeligt stillede hovedstadskommuner.
I økonomiaftalen blev det også aftalt at afsætte en særlig lånepulje på 300 mio. kr. til kommuner, som har fået problemer, fordi de valgte at bruge egne skøn over indtægter – i stedet for statsgarantien. De står med en efterregulering efter de valgte at selvbudgettere indtægtsgrundlaget i budgettet for 2009.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har nu på baggrund af ansøgninger fra kommunerne fordelt tilskud til i alt 44 kommuner, som vurderes at være i en økonomisk vanskelig situation. Desuden er fordelt særlig låneadgang til i alt 18 kommuner, hvor efterreguleringen udgør et pres på kommunens økonomi.
De meddelte tilskud og låneadgange kan nu indregnes i kommunernes budgetlægning for 2012.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder siger:
Med særtilskud og låneadgang giver vi en håndsrækning til at også kommuner med særlige økonomiske udfordringer kan få budgetterne for 2012 til at balancere.
- Bertel Haarder
Ministeren fortsætter:
Regeringen har lyttet til de kommuner, som har særlige behov. og det er baggrunden for at der i økonomiforhandlingerne med KL i foråret blev aftalt en forhøjet pulje til særtilskud og en særlig lånepulje til kommuner med en ekstraordinær efterregulering.
- Bertel Haarder
Tabel: Fordeling af særtilskud og låneadgang for 2012
|
Fordeling af særtilskud og låneadgang for 2012 |
Mio. kr. |
|
Særtilskud for kommuner i hele landet* (§16) |
430 |
|
Særtilskud for hovedstadskommunerne (§19) |
156 |
|
Lånepulje vedr. ekstraordinær efterregulering af selvbudgettering |
300 |
|
Samlet |
886 |
