Det indgår i økonomiaftalen for 2011, at et mindre antal kommuner i en økonomisk vanskelig situation skal have mulighed for at hæve den kommunale skat med 300 mio. kr.
12 kommuner, ud af de 32 kommuner der har ansøgt, er vurderet til at have et særligt behov for at hæve skatten.
Vurderingen af kommunernes ansøgninger er sket ud fra følgende fem kriterier, der på forhånd er meldt ud til kommunerne:
-
Driftsmæssig ubalance (ekskl. budgetoverskridelser), hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter.
